Gluu

Værktøj til løbende forbedringer

Gluu Blog / Perspektiv | Procesoptimering

Hvordan praksisfællesskaber muliggør løbende forbedringer

Søren Pommer
By
Last updated on 09/04/2024

Det er 20 år siden, at Etienne Wenger skrev om “praksisfællesskaber”. Siden da er der sket en revolution på de sociale medier. Mere end 17,8 millioner fagfolk på LinkedIn er nu medlemmer af 20 millioner grupper. Dette indlæg handler om, hvordan denne adfærd kan replikeres for at fremskynde transformationer inden for virksomheder.

For at opsummere, hvad et praksisfællesskab er:

“Praksisfællesskaber er grupper af mennesker, der deler en bekymring, et sæt problemer eller en passion for et emne, og som uddyber deres viden og ekspertise på dette område ved løbende at interagere.”

Fra Etienne Wengers bog “Communities of Practice: Learning Meaning and Identity” fra 1998.

Lad os se på, hvorfor praksisfællesskaber betyder noget, når vi taler om løbende forbedringer:

Hvorfor betyder praksisfællesskaber noget?

Communities of Practice (CoP) er vigtige, fordi de supplerer “den formelle organisation” meget godt. Den formelle organisation er typisk organiseret af funktioner og rapporteringslinjer. Dette syn på en organisation er meget synligt og det primære centrum for opmærksomheden. Men de fleste af os, der har arbejdet for store multinationale selskaber, ved, at meget af det arbejde, der skaber værdi, sker gennem forretningsprocesserne og den tilhørende uformelle organisation, der går på tværs af siloerne. For eksempel skaber folk uformelle forbindelser på tværs af afdelinger for at støtte en ny klient med et særligt behov. Når sådanne uformelle forbindelser vokser, kan de udvikle sig til mere permanente CoP’er, der supplerer den formelle organisation.

Hvorfor praksisfællesskaber kan være nyttige i transformationsindsatser

Store transformationer forstyrrer ofte den formelle organisation og dermed løbende forbedringer. Organisationsstrukturer ændres, rapporteringsveje ændres, og ansvar ændres. Denne indvirkning skaber tabere og vindere. Frem for alt skaber det usikkerhed. De mennesker, der får det meste af deres identitet og følelse af værdi fra den formelle organisation, vil derfor sandsynligvis være mere skeptiske over for ændringer.

Så hvorfor ikke undgå at gå head-to-head med skeptikerne i den formelle organisation ved at omfavne den uformelle organisation med praksisfællesskaber? Du kan udnytte relevante CoP’er og høste deres visdom og energi i din transformations tjeneste. Hvis du lykkes, så får du nogle af de mennesker med mest viden, forbindelser og uformel magt bag dig. Hvis ikke, så er du blot tilbage til normalen, og det vil være svært at sikre løbende forbedringer i organisationen.

Sådan understøtter du praksisfællesskaber til støtte for løbende forbedringer

CoP’er er uformelle af natur. De mennesker, der trives med at interagere i sådanne samfund, tror ofte ikke på det formelle hierarki. Det kan derfor virke kontraintuitivt at støtte CoP’er fra den formelle organisation. Det er her, vi kan lære af LinkedIns grupper. I disse grupper mødes fagfolk fra tværs af lande for at danne løst koblede samfund. Grupperne handler mest om at udveksle synspunkter og generel information om et emne (såsom “Håndtering af overgange”). Så de kan betragtes som løst koblede samfund, men de er ikke “praksis”. Hvorfor er de ikke tæt forbundet med praksis? LinkedIn-grupper gør sjældent samordnede, fælles indsatser, der ændrer tingene. De består for det meste af mennesker, der taler sammen fra deres eget perspektiv. Der er ikke noget fælles grundlag og fælles mål.

Udvikling af et fælles praksissprog

For at tilføre mere værdi i en organisation og for at løbende forbedringer skal være effektive, mangler der et vigtigt element: Et fælles praksissprog. Hvordan kan forskellige mennesker arbejde sammen, hvis de ikke har et fælles sprog? Det er her, vi ser forretningsprocessen komme ind. Det er nyttigt på den måde, at det forbinder alle de vigtige områder for forandring: Struktur, information, aktivitetsflow og mennesker. Dette sætter forretningsprocessen i centrum for enhver bæredygtig forandring mod løbende forbedringer. Du skal gøre mere end blot at kommunikere eller holde workshops for at forankre dem i organisationen.

Udfordringen er, at forretningsprocesser ofte er usynlige og forbeholdt kvalitetsafdelinger eller it-folk. Svaret på dette er at gøre en forretningsproces og løbende forbedringer sjovere at arbejde med. Hvis forretningsprocessen kan gøres synlig for alle, kan den hjælpe med at strukturere samtalen, vidensudvekslingen og gavne løbende forbedringer. Gennem samtaler, der refererer aktivt til forretningsprocessen, vil den blive virkelig og levende for de mennesker, der arbejder med den. Når det bliver virkeligt, bliver det lettere at skabe bevidsthed, lyst, viden og evne i forandringens tjeneste.

LinkedIn har gjort det muligt for små, fremvoksende praksisfællesskaber at vokse og blive synlige. Hvorfor ikke lade det samme ske for lokalsamfund i din organisation og lade det være et løbende forbedringsværktøj? Hvis du derefter kan tilføje et fælles formål, en god kultur og det fælles sprog i forretningsprocessen, så har du muligvis en meget mere kraftfuld mekanisme til at understøtte din forandring …

Etienne Wenger berører den strategiske værdi af CoP’er i denne korte video:

Vil du planlægge praksisfællesskaber omkring dine forretningsprocesser?

Vores Process Success Guide indeholder en komplet trin-for-trin guide til oprettelse af din egen procesforbedringsplan.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan er det lige, at videndeling i et fællesskab bidrager til løbende forbedringer og innovation?

Videndeling i et fællesskab bidrager i høj grad til løbende forbedringer og innovation ved at skabe en kollektiv intelligenspulje. Når enkeltpersoner i et fællesskab deler deres indsigt, erfaringer og ideer, bidrager de til denne kollektive pulje og fremmer et miljø med uddannelse og feedback. Det ansporer til kreativitet og opmuntrer medlemmerne til at udfordre etablerede normer eller komme med nye ideer og dermed drive innovationen fremad.

Kan du give praktiske eksempler på fællesskaber, der har haft succes med at fremme løbende forbedringer?

For at illustrere den indflydelse, fællesskaber kan have på at fremme løbende forbedringer, kan vi tage et eksempel med open source-softwarefællesskaber. Disse fællesskaber består af mennesker med forskellige baggrunde og færdigheder, som alle mødes for at arbejde på et enkelt projekt. De samarbejder, diskuterer og itererer konstant på softwaren, hvilket fører til løbende forbedring af produktet, innovation og fællesskabets vækst.

Hvordan håndterer fællesskaber forskelle i ideer uden at hindre kontinuerlig forbedring?

Det er en udfordrende, men vigtig opgave at håndtere forskelle i ideer i et fællesskab for at undgå at hindre kontinuerlig forbedring. Fællesskaber udstikker typisk retningslinjer og skaber et åbent miljø, hvor der opfordres til respektfuld diskussion og debat. På den måde kan alle idéer blive hørt og vurderet retfærdigt, og man undgår dermed enhver potentiel forudindtagethed. Disse uoverensstemmelser fører ofte til en bedre forståelse af det aktuelle problem og skaber kreative løsninger, som måske ikke er blevet overvejet før, hvilket yderligere styrker den løbende forbedring.

Måske har du også lyst til at læse...