Gluu

Gluu Academy

Design af procesarkitektur

Procesarkitektur-frameworks

Lær hvordan du bruger de mest almindelige procesarkitektur-frameworks—APQC, SOS, SCOR, Value Chain og ITIL—til at designe et sammenhængende proceslandskab, forstå deres fordele og ulemper, og hvornår du skal kombinere dem.

Lektionsreferencer

Vigtige læringspunkter

  • Brug APQC som baseline for navngivning på tværs af virksomheden.
  • Brug Value Chain til ledelsesmæssig tilpasning på landskabsniveau.
  • Anvend SCOR inden for forsyningskæden; ITIL inden for IT/service.
  • Tag alle processer med SOS for at tydeliggøre formål og ejerskab.
  • Fordele/ulemper: adopter sproget, tilpas til virkeligheden; hold det enkelt og lagdelt.
  • Kombiner frameworks til én arkitektur: Landskab → L3-navngivning → Domæneoverlejringer → Pilot → Improve.

Videoafskrift

Ved afslutningen af denne session vil du vide, hvilke procesframeworks der er mest udbredte, hvor hver enkelt passer bedst, og de praktiske fordele og ulemper, så du kan vælge—og kombinere—dem med sikkerhed til støtte for den procesrejse, du skal i gang med.

Frameworks sparer tid og giver os et fælles sprog, som er blevet testet af andre. I stedet for at opfinde betegnelser og strukturer fra bunden, starter vi fra et gennemprøvet kort, tilpasser det til virkeligheden og bevæger os hurtigere fra strategi til udførelse.

Vi vil fokusere på fem, som du vil se igen og igen: APQC, Strategisk-Operationel-Support klassifikationen, SCOR, Porters værdikæde og ITIL. Jeg vil også nævne nogle branchespecifikke muligheder.

APQC PCF er en tværindustriel taksonomi—et færdiglavet katalog over processer og delprocesser tilgængeligt i Excel-format.

Den har en tværindustriel version og en række branchespecifikke frameworks. Betalende medlemmer får adgang til benchmarkdata.

Bedst til: mellemstore og store virksomheder, der har brug for en neutral startliste og konsistent navngivning, især på tværs af flere lokationer eller lande.

Fordele: hurtig baseline, nem at benchmarke, hjælper med at undgå dublerede navne.

Ulemper: generisk ud-af-boksen; ingen roller involveret; kræver tilpasning til din virksomhed; det er en taksonomi, ikke en driftsmodel.

Tip: Brug APQC til at navngive L1-L3 niveauer, lokaliser derefter på aktivitets- og instruktionsniveauer.

Strategisk-Operationel-Support er en enkel procestype-linse.

Bedst til: enhver organisation der har brug for klarhed om formål og ejerskab uden kompleksitet.

Fordele: super enkelt; skærper governance—strategiske processer får ledelsesejere, operationelle processer får value-stream ejere, supportprocesser ligger hos shared services.

Ulemper: det er en mærkningsordning, ikke et komplet framework; for grov til at stå alene.

Tip: Tag hver proces med SOS for at tydeliggøre hvem der leder og hvordan succes måles.

SCOR-modellen blev udviklet i 1996 af Supply Chain Council og er nu en del af Association for Supply Chain Management (ASCM).

SCOR strukturerer forsyningskædearbejde omkring klassiske søjler som Plan, Source, Make, Deliver, Return (og understøttende elementer).

Bedst til: produktion, distribution, e-handel og enhver organisation hvor forsyningskæden er en vigtig værdiskaber; typisk mellemstore til store virksomheder.

Fordele: stærkt end-to-end overblik, modent metrikbibliotek, fælles sprog for Drift, Indkøb og Logistik.

Ulemper: forsyningskæde-specifik; kan føles tung hvis din datamodenhed er lav; tving den ikke på ikke-forsyningskædeprocesser.

Tip: Brug SCOR inden for dine Procure-to-Pay og Order-to-Cash områder, mens resten af virksomheden bruger APQC-navngivning.

Porters værdikæde er et overordnet kort over primære og støttende aktiviteter.

Bedst til: ledelsesjustering og forsiden af dit proceslandskab.

Fordele: enkel, velkendt for ledere, fremragende til at fokusere investering og ejerskab.

Ulemper: for abstrakt til daglig drift; mangler detaljer på aktivitetsniveau.

Tip: Brug værdikæden på landskabsniveau, og hæng så APQC eller domæne-frameworks nedenunder.

ITIL leverer praksisser og flows til IT servicemanagement—hændelser, ændringer, anmodninger, problemer og mere.

Bedst til: IT-organisationer og service-tunge virksomheder; alle størrelser, ofte mellem til store.

Fordele: bredt adopteret, forbedrer pålidelighed og serviceoplevelse, passer godt sammen med DevOps og platformsdrift.

Ulemper: kan blive ticket-centrisk og jargon-tung; ikke ideel til ikke-IT-processer; træningsoverhead.

Tip: Brug ITIL inden for Support-domænet mens du tilpasser navne til dit overordnede hierarki.

Tre ærefulde omtaler:

eTOM til telekom (service/proceskatalog skræddersyet til operatører). Du vil måske undersøge dette, hvis du er i telekombranchen.

BIAN til banking “Banking Industry Architecture Network” (forretningskapabiliteter og servicedomæner). Kunne være interessant for finansielle virksomheder.

ISO 9001 procestilgang til at indarbejde kvalitet – Plan Do Check Act – og kontroltænkning i din arkitektur. Overvej disse hvis din branche har stærke regulatoriske eller servicenormer.

PDCA og risikobaseret tænkning er metoder, der generelt kan informere og understøtte dit procesdesign.

Her er en enkel guide til at dykke dybere ned i de frameworks, jeg har nævnt:

  • Brug for en hurtig virksomhedsomspændende baseline? Start med APQC til navngivning og aktivitetseksempler.
  • Brug for ledelses-buy-in og fokus? Brug Value Chain som din forside.
  • Tung forsyningskæde-kompleksitet? Overlejr SCOR i det domæne.
  • Stort IT/service-fodaftryk? Anvend ITIL i Support.

Tag altid processer med tag SOS for at tydeliggøre ejerskab og forventninger.

Jeg vil råde dig til at lagdele og vælge fra frameworks – vælg ikke mellem dem. Placer en Value Chain øverst som dit landskab, brug APQC til konsistente navne på tværs af L1-L3, tag hvert element med SOS, anvend derefter SCOR inden for forsyningskæden og ITIL inden for IT. Dette giver dig en sammenhængende arkitektur, der stadig respekterer domæne-best practices og kan bruges til benchmarking senere.

Et sidste ord til eftertanke. Frameworks leverer ikke værdi af sig selv—det gør mennesker. Brug dem til hurtig tilpasning, hold dem lette og iterer i den virkelige verden. Skaler derefter det, der virker.