Gluu

Gluu-energiselskaber

PRESSEMEDDELELSE

Danske energiselskaber gør arbejdsgangene synlige for medarbejderne

Synlige, digitalt dokumenterede processer er afgørende, når driften af kritisk infrastruktur, som levering af strøm, gas og internet, skal gøres mere effektiv og robust. Derfor er bl.a. Norlys, Verdo A/S og Jysk Energi netop nu i gang med at dokumentere arbejdsrutinerne med den danske procesplatform Gluu.

Målet er, at medarbejderne i fællesskab kan udbrede og optimere virksomhedernes fælles måde at arbejde på – så organisationen kan sikre kvaliteten i enhver tænkelig situation

Selv om digitale platforme, som for eksempel Teams, i dag hjælper mange virksomheder med at dele viden om arbejdet, så skal også selve arbejdsprocesserne gøres synlige digitalt.

Et eksempel er Norlys, som med rundt 1,5 millioner kunder er Danmarks største tele- og energikoncern. Her har man valgt procesplatformen Gluu til at accelerere et mangeårigt arbejde med at dokumentere og sikre vigtige fælles arbejdsprocesser for de 2.500 medarbejdere.

“Som del af Danmarks kritiske infrastruktur med levering af el, naturgas, internet og tv er det afgørende, at vores forretningsprocesser og kritiske opgaver er fuldstændigt klare for alle,”

Danske energiselskaber gør arbejdsgangene synlige for medarbejderne, Gluu

siger Senior Proceskonsulent & Change Manager Mia Blaabjerg fra Norlys og uddyber:

“Vi har skiftet vores tidligere platform ud med Gluu, fordi denne platform er god til at gøre alle vores faste arbejdsgange visuelle. På den måde kan alle medarbejdere lettere forstå rette proces og arbejdsinstruktion for opgaven, og vi får mulighed for online at foreslå ændringer, så processerne hele tiden kan udvikles og optimeres til den virkelighed, som hver funktion befinder sig i.”

Foruden at synliggøre og standardisere processerne, så sikrer Gluu også, at afgørende viden ikke går tabt, når erfarne kolleger går på pension eller skifter job.

“Flere og flere virksomheder indser behovet for, at arbejdsprocesserne er helt synlige og digitalt tilgængelige for alle. Det handler om at ophøje den gode praksis ét sted til en standard for alle. På den måde kan man med en kombination af f.eks. processer og video lettere overføre viden fra ældre og erfarne medarbejdere til nye. Flere og flere brancher ser vigtigheden af dette, og vi har oplevet en fordobling i antal henvendelser og salg siden marts.”

siger Søren Pommer, stifter af Gluu.